Poems by- Thorvald Berthelsen

Poems by-
Thorvald Berthelsen

(Danish & English)

Drømmefanger i stormens øje

Eddersten på spring
over stokrosers gashale
før bardommens kometnedslag
Det var nu lupiner
er en erindringskorrektion
helt uden grøftekanter
hylende som min overkørte hund
på trillebør gennem årenes hulveje
En måge drømmer
sin fremtid i et hav af
stivnet bølgeskum
Ved rekylet af pludselig vindstille
går øjeblikket af led

Dream catcher in the eye of the storm

Spider stones on the leap
over the gas tail of hollyhocks
before the comet impact of childhood
In fact it was lupins
is a memory correction
without roadside ditches
howling as my run over dog
on the wheelbarrow through the sunken roads of the years
A seagull dreams
its future in a sea of
stiffened wave foam
By the recoil of a sudden gust of silence
the moment goes out of joint

Næsten nærhed

Hvornår gik det op for dig
at du elskede mig?
Det har jeg altid vidst
da jeg mistede dig
Hvornår forstod du
du ikke kunne undvære mig?
Da jeg ikke opdagede
jeg mistede dig
Alle kærlighedsbreve er forsinkede,
’opildnede af fornyede erklæringer
uden at ane at Bedst før datoen
for længst er overskredet’[1]
ellers var de ikke blevet sendt
Vi sniger os gennem hverdagene
strejfer tæt forbi ligegyldighed nogen dage
Andre stryger vores sammenvoksede krop
mod hårene
Pludselig former din mund alle ordene
så de står færdige med fælles resonans
og alligevel er fremtidens embryo
længe efter de er faldet til jorden
og blevet en aflejring mellem
døden på fjerde og det tårnhøje helvede
Set fra kanten er lyset skarpt afgrænset
’midt i’ flyder ud over det hele
tættere på bliver det mærkbart usynligt
Går om hjørnet og der forsvinder du
ind i dig selv
eller hvor du nu er
mens bussen kører
Det gør ingenting
og fordamper
alting
rummes mellem nettets masker
Den vilde tanke er spændt helt ud
og står stille med sine trilliarder af dirrrende dråber
i alle ender af regnormenes kærlighed
som er så fintmasket at enhver naturlov
slipper væk
lige ved siden af støvsugning og betalingsservice
Set tæt på er uendeligheden
en dråbe i begyndelsen og
enden
Prikker man til den
ses to hjerter
der næsten når hinanden

Near proximity

When did you grasp
that you loved me?
I’ve always known it
when I lost you
When did you understand
you couldn’t do without me?
When I did not realize
I lost you
All love letters are overdue,
‘Confirming by renewed statements
without any idea that the Best before date
expired long ago ‘[2]
otherwise they wouldn’t have been sent
We sneak through everyday life
roaming close to indifference some days
Others strike our tangled body
against the hairs
Suddenly your mouth forms all the words
so they come out with common resonance
and are yet the embryo of the future
long after they have fallen to the ground
and become a deposit between
death on the fourth flour and The Towering Inferno
From the edge, the light is sharply defined
‘In the middle’ flows all over the place
closer it becomes noticeably invisible
Gets around the corner and there you go
into yourself
or where ever you are now
while the bus runs
It doesn’t matter
and evaporates
everything
held between the meshes of the net
The wild thought is stretched out completely
still with its trillions of trembling drops
at all ends of the love of earthworms
which is so finely masked that any law of nature
escapes
Seen up close infinity is
a drop in the beginning and
the end
If you dot it
two hearts is seen
almost touching each other

Evigheden til vægs

Vi når aldrig
barnet der ikke skriger 
eller telefonen der er tavs.

Vi ligger stille
med ansigter af røgfarvet glas 
i dagene hvor skillevæggene
presser luften ud som et stempel.

Med stort besvær presser vi 
læberne fra hinanden
og sætter evigheden til vægs.

Kun datafluerne summer stadig 
over indersiden af øjenlågene 
mens vi lytter til
andre tilbageholdte åndedrag.

Eternity Put To The Wall

We never reach
the child – not screaming -
or the silent phone

We lie still
with faces of smoked glass
in the days when the partitions
squeeze the air out like a piston.

With great difficulty we press
our lips apart
and put eternity to the wall.

Only data flies are still buzzing
over the inside of the eyelids
while we listen to
other retained breaths.